25. ECT 2 OG UDSKRIVNING

Anden gang gik lidt bedre. Denne gang fik jeg af vide, at jeg vågnede, hev den der iltdims i næsen ud, smed den fra mig og lagde mig til at sove igen. 
Men Sofie, hvor mange behandlinger skal du have? Men Sofie, hvad er planen fremadrettet? Men Sofie hvad foregår der? 
Ja tak, det vil jeg gerne kunne svare på. Men det er stadig ikke lykkes mig at få en ordentlig samtale med en læge. 

Der er ikke andre end jeg, der holder styr på det business her. 

Jeg har fået 4 behandlinger nu og begyndte allerede efter 3. gang at tale om at få hold på det igen. Så lykkedes det mig endelig at få en samtale med en læge. De seponerede min Litarex, da de mener, man kan blive mere forvirret hvis man får det.. Jeg bliver mere forvirret af hvordan tingene foregår, og hvor lidt patienten er inkluderet. Og så er det virkelig svært ikke at føle sig stemplet som en vaske ægte psykisk syg, der ikke skal inkluderes i beslutningsprocessen. Jeg bliver så ked af det, når man skifter og ændrer i planen uden som minimum at informere mig. Jeg er hverken manisk, under 18, psykotisk eller farlig. Man kan sagtens banke på ind til mig og få en god snak.. 

På et tidspunkt bliver jeg nok desværre nødt til at lave en rigtig klage. Der er simpelthen foregået for mange fejl. Og jeg siger desværre, da der er meget af personalet, jeg har fået enormt meget hjælp af og som jeg på sin vis holder af. Så det er bestemt ikke med den bedste samvittighed, jeg sender en sådan patientklage afsted, men jeg er blevet fejlmedicineret lidt for mange gange samt en masse andre fejl, og det er simpelthen for farligt ikke at reagere på det. 

MEN jeg tror lige jeg venter til jeg er færdig med at få stød dernede.......
Bare for..........

Anyways, føj hvor har det virket det ECT der.. Jeg troede egentlig ikke specielt meget på det, men jeg skal da lige love for der blev skruet op for glade Sofie. Jeg endte som sagt med at få 4, og så kunne jeg komme hjem igen. Jeg er tilbage på Litarex og en anden medicin, Quetiapin, jeg mener at have nævnt før. Det trappes langsomt op, da det er depot medicin, der skal ende på 400mg. PT er jeg på 150. Quetiapin skulle ligesom Litarex gerne tage toppen og bunden. Og ECT har i den grad taget bunden. 

Da jeg efter de første par gode dage så, at noget af personalet begyndte at sætte spørgsmålstegn ved om jeg var lidt for glad fik jeg en fiberspringning bag mit øje. Nu må I fandme beslutte jer. Desuden er det en knaldhamrende dårlig sammenligning at måle mani ud fra svær depression, hvis du spørger mig. Men jeg er som sagt ikke læge. Men alligevel. De fik også pænt af vide, at de sådan set bare mødte mit sande, glade, jeg. Jeg kan godt lide at snakke, pjatte, grine. Det er ikke fordi jeg er manisk. Sådan er jeg. Og jeg passer godt ind, hvis man møder min familie. Der er ikke noget mystisk i min opførsel.

Men jeg var skam den første, der nævnte det. Efter blot 2 behandlinger begyndte jeg at efterlyse en snak med en læge, så det ikke ville blive for meget. Ikke fordi jeg er manisk eller submanisk, men der er heller ikke nogen grund til at blive det. 

Jeg har også langt om længe fundet ud af hvorfor mit Litarex niveau har ligget så grueligt forfærdeligt, op og ned hele tiden. Hvis man tager Ipren kan det firedobbelte niveauet af Litarex. Se det er her endnu en utilsigtet hændelse er forekommet, personalet har nemlig udleveret Ipren og panodil til mig i forbindelse med menstruationssmerter flere gange.. Så hvor i alverden skulle jeg selv vide fra, da jeg kom hjem, at jeg ikke måtte tage ipren. Det er ikke fordi jeg tager det meget eller ofte, men det har åbenbart været nok til at bidrage til en lithiumforgiftning. Fedest. De fik et blik, og jeg kunne fornemme på dem, at de ikke helt ville stå ved deres fejl, men jeg bad dem gå tilbage og tjekke at det passer. 

ANYWAYS. Jeg er hjemme, jeg er glad. Det var jeg også sidst, men det er tydeligt for mig, at jeg har det markant bedre denne gang end sidst jeg blev udskrevet. Jeg har brugt en del tid ved det glade Vesterhav og med familie og venner. Jeg føler virkelig, jeg snart kan begynde at se en ende på dette mareridt. Mere end noget andet glæder jeg mig til, at være ovre de sidste 3 ECT behandlinger, have stabilt medicin niveau og have noget andet at gå op i.. 3 uger, så er ECT ovre og forhåbentlig er jeg begyndt på noget arbejde. Kryds gerne fingre derude! Og tak til dem der stadig orker følge med!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

VIDEOER

31. POLAR SHOPPEN

35. TO SCREAM OR NOT TO SCREAM