Indefra

Er ikke længere et spørgsmål. Jeg har lukket det hele ud på en biltur ud ad byen. Hvis jeg skulle læse dette, ville jeg tro, det var løgn, en overdrivelse eller en misforståelse. Det ville jeg ønske, det var. Min grænse er nået på så voldsom vis, at jeg for alvor føler, at tiden er inde til at give op. Jeg skal prøve at fatte mig i korthed.  Sidste besøg på ambulatoriet, var en lægesamtale, som jeg egentlig havde efterlyst for en måneds tid siden. Min kontaktperson er psykolog, og kan derfor ikke rigtig svare på spørgsmål angående medicin, hvorfor jeg spurgte, om der var muligt, at tale med en læge.  En måneds tid senere bliver jeg indkaldt til en samtale med en læge. Jeg følte ikke længere et særligt behov, da jeg/vi har søgt svar ved andre læger - mine forældres venner, kolleger og lign.  Heldigvis bad jeg begge mine forældre tage med. Jeg siger heldigvis, for nu deler vi denne oplevelse og er tre personer, der kan bekræfte, hvad der er sket. Denne oplevelse, har jeg uddybet i opslag