Opslag

Viser opslag fra oktober, 2022

36. PSYKIATRI VS. PSYKIATRI

Dedikeret til J 💗 Det er netop lige blevet synliggjort for mig til et ekstremt punkt, hvor stor forskel der er på psykiatri. Derfor; Psykiatri vs. psykiatri.  Således alle er med, forklarer jeg lige ganske kort. Efter min tidligere behandlers ønske, blev jeg for nogen tid siden tilknyttet AAT igen. Akut Ambulant Team i Sundhedshuset i Holstebro. Min tidligere behandler mente, at disse har bedre tid til "rigtigt" at tale med mig, og derfor, trods mild protest, blev jeg tilknyttet AAT igen. Jeg har fine minder fra AAT, og det var ikke derfor, jeg var imod det. Det ligger i navnet "akut". Jeg har ikke følt mig akut i nogen tid og følte næsten det var lidt pinligt at skulle tilknyttes her igen. Ikke fordi det er psykiatri, men fordi jeg følte mig "for rask". Heldigvis arbejder der en enormt behagelig sygeplejerske, T, som blev hende, jeg havde kontakt med.  Samtidig har jeg naturligvis haft kontakt til ambulatoriet i Gødstrup, hvor jeg har en læge, et eller a