VIDEOER

En af de ting, jeg bruger min tid på her på stue 26, er at lave videoer. Både forklarende, undrende og sjove (forhåbentlig). Nu deler jeg dem her - så jeg håber, der er andre end mig, der synes, jeg er sjov.. Nogle videoer får en lille forklaring andre skal bare.. nydes i guess 
Jeg er fortsat med mit videoshow lang tid efter udskrivelsen. Det er en god, passiv aggressiv, måde for mig at komme ud med og dele de ting der frustrerer, undrer eller på anden vis fylder.

Denne video, er en af de første, jeg lavede. Den er dedikeret til psykiateren, der stillede en diagnose på 20 minutter og glemte at fortælle mig om det og fortsatte mig på den medicin, jeg ikke kunne tåle :-) 

En million kroner eller bliv rask fra bipolar?

Ting jeg finder underligt ved at være indlagt part 1:

Randon sjov: 

Beroligende
Åh hvor har jeg haft mange diskussioner med diverse personaler om hvorvidt, man bør give medicin, når nogen er ked af det. Mit primære problem var, at det var deres "go to". I stedet for at foreslå mestringer, en snak, en gåtur eller whatever, er mange af dem ufatteligt varme på at foreslå medicin som det første..

Ting jeg finder underligt ved at være indlagt part 2: 
Dette er primært en rundvisning på værelset.. 

Når der så rent faktisk var en personale, der tilbød en snak, så blev der nogle gange også virkelig åbnet op haha

Der var en gang en personale, der sagde til mig, at jeg "bare skal trække vejret dybt". Det var bestemt det forkerte tidspunkt at sige det til mig på...

Den her lyd passede bare lidt for godt til ikke at bruge den.. 

Nogle gange kan det være gavnligt at google sine symptomer, og selv holde lidt øje med om lægerne har styr på deres arbejde..

Nogle gange når den maniske hjerne tager over:

Nogle gange når man forsøger at lave en joke med sin situation og sygdom.. så falder det ikke nødvendigvis i god jord, hvis personalet ingen humor har..

Når blandingstilstanden er værst, kan man svinge så mange gange på en dag, at man bliver fuldstændig rundtosset.. Den video her, er jeg selv lidt stolt af, da jeg synes, den giver et godt indblik i hvordan en dag, kan se ud, og fordi det tog virkelig lang tid at lave den.. 

Ting jeg finder underligt ved at være indlagt part 3:

Det sker en gang i mellem...

Denne video er et godt billede på hvor begrænset mængde stimuli og underholdning man har adgang til på sådan en afdeling.. 

Uanset hvor sur, irriteret eller trist jeg kunne være, ville jeg altid gerne med ud og gå.. suk..

Ting jeg finder underligt ved at være indlagt part 4:

Depression....

Jep....

Mass score.. 

Når jeg virkelig kedede mig, prøvede jeg de der "filtre".. nogle gange var det sjovt.. andre gange var det ikke.. haha

Jeg tænkte, jeg ville prøve dette filter.. 

Ikke helt tilfreds med resultatet, så jeg prøvede igen: 

Dette filter bekræftede noget, jeg allerede havde på fornemmelsen: 

Hvis der var noget, jeg ikke gad, så var det fælles gåture... alligevel forsøgte personalet næsten dagligt at overtale/tvinge mig med ud på en fælles gåtur med andre patienter..

Jeg er selv stolt af mit Jack Sparrow løb OG dybt seriøst: I am not gonna do it again.

Om jeg har opnået/lavet noget der giver mening under min indlæggelse? Selvfølgelig. Jeg har for eksempel samarbejdet med en del store kunstnere om at lave musik: 

Dobby is free!

Man kan blive alt man vil

Lille spoof på når manien kommer på besøg 

Mange af de videoer jeg har lavet, er filmet mens jeg har været i det maniske hjørne. Af en eller anden grund har jeg generelt filmet meget, mens jeg har været indlagt. De sjovere ting har nogle gange givet ideer til de videoer, jeg har lagt op her. Nogle gange har jeg bare filmet helt trivielle, kedelige ting. Jeg aner ikke hvorfor, men jeg har også filmet, når det har været knap så sjovt. Det er meget ulig mig men.. måske var der en mening med det. Når jeg kigger på de videoer, jeg har lagt op her, er der en tydelig tendens; det skal være underholdende, og det er der ikke noget i vejen med. Men.. I bund og grund har det ikke været sjovt. Det er det stadigvæk ikke. Det lykkes mig heldigvis at finde det sjove frem og bruge det - det giver mig noget godt, at kunne grine af at det danske vejr også har bipolar, sådan som det skifter. Det gør det lettere at deale med, at gøre grin med hvor hårdt det er. 
Denne lange smøre er en stor undskyldning og forklaring på videoen herunder. Det er et sammenklip af nogle af de videoer, jeg har taget, når det har været allersværest. Da jeg lavede den nogle dage før jeg blev udskrevet, gav den mig faktisk også noget godt. Jeg så mig selv på bunden og kunne for alvor indse, hvor langt jeg allerede er kommet. Hvor stor forskel der er på før indlæggelsen til nu. Hvis jeg kan nå så langt, på så kort tid, hvem ved så, hvor langt jeg kan nå i fremtiden? 

Noget af den værste ventetid jeg har oplevet er netop nu; at vente på at blandingstilstanden aftager. Bedst som jeg gik og troede, det var forbi, tog mit humør et voldsomt sving nedad. Hvad det lige drejede sig om, beskriver jeg i videoen efter denne. 

Hvis du har læst opslaget "blodkontrakt", kender du historien om da lithium niveauet lå for lavt. Det fik mig til at dykke voldsomt, og jeg tilbragte 5 dage, hvor jeg dårligt rejste mig fra sofaen. Efter at have været ved vagtlægen, fik medicinen sat op, stoppede jeg pludselig op. Hvem følger så op på det? Cirka en uge efter man har justeret i Litarex, især hvis man øger dosis, skal man have foretaget blodprøver - men hvem vil gøre det? Ingen. Afdelingen har udskrevet mig, så jeg er ikke deres patient. Ambulatoriet er jeg ikke startet på endnu, så jeg er ikke deres patient. Det omhandler psykiatri, så jeg kan ikke gå til egen læge. Det er de tre steder, jeg har at henvende mig (og de tre steder jeg HAR henvendt mig) men ingen vil hjælpe. I skrivende stund, har jeg stadig ingen løsning. Jeg må forsøge ambulatoriet igen. Er der andre end mig, der er interesseret i, at jeg ikke bliver forgiftet? 
Nåh, men videoen herunder beskriver cirka, hvordan jeg har haft det, efter så mange mislykkedes henvendelser, hvor man bliver sendt rundt i manegen. 

En lidt længere brok video med fokus på frustrationen i ikke at have noget sted at søge hjælp..

Den her lyd passede lidt ekstra godt på hvordan jeg af og til har det med min hjerne..

Nogle gange bliver jeg helt overvældet af alle de mange piller jeg skal tage..

Passede ligesom også bare lidt for godt på mig til ikke at bruge denne lyd

Når der bliver lavet fejl i journalen.. ja ja, vi er alle sammen blot mennesker.. men når nogle fejl centreres omkring det faktum at man ikke har gidet spørge mig til detaljer.. jah, så kan jeg godt blive lidt irriteret. 

Kommer nok ikke bogen over bedste sommerferier..

Når folk spørger, hvorfor jeg ikke har et arbejde..

Bipolar, bipolar, bipolar. Det er muligt, jeg har kendt ordet siden marts, men det er stadig en mærkværdig størrelse. På det seneste er jeg gået fra at skrive (bortset fra her på bloggen) til at filme videoer tiere. Det undrer mig stadig ofte hvorfor, jeg gør det. Jeg filmer nemlig både, når jeg er neutral, når jeg er nede, og når jeg er lidt mere "oppe". 

Det er heldigvis noget tid siden, jeg har været nede. Det har jeg faktisk ikke været, siden jeg påbegyndte ECT behandlinger. Men netop i går (17/07) tog jeg mig selv i at udvise flere submaniske symptomer. 

Derfor har jeg lavet denne video. Det er en sammenklipning af to forskellige videoer. Begge videoer er flere minutter lange, og jeg har udplukket 45 sekunder fra begge. 
Udover at være det værste der nogensinde er sket for mig, synes jeg også at bipolar er interessant. Det er mærkeligt, hvordan hjernen kan køre en rundt i manegen, når det ikke er til fordel for en selv eller hjernen selv. Ja, det er faktisk en kæmpe ulempe. 

I videoen herunder får du lov til at se mig på en af mine absolut værste dage og lige i halen; en af de lidt sjovere dage. Jeg synes, det giver et autentisk indblik i det helvede af en rutsjetur, dette har været både for mig men så sandelig også for mine pårørende. I starten kunne disse skift nemlig forekomme med minutters mellemrum. Endvidere synes jeg det er vigtigt også at have noget så autentisk - ikke et skuespil - men et kortvarigt indblik i bipolar. 

I det første klip, vil jeg gerne, du bemærker toneføringen (eller mangel på samme), mimikken (eller mangel på samme), og hvordan jeg gestikulerer (eller ikke gør). Det var netop således min verden så ud, da man vurderede, at jeg var kandidat til ECT. Det er netop ECT, jeg taler om senere i videoen, og hvordan jeg føler, jeg har nået bunden, da jeg blev nødsaget til at blive indlagt igen så kort tid efter, jeg havde svoret, at jeg aldrig skulle indlægges igen. Depression er en tyv, og det er tydeligt i denne video, hvordan den har stjålet alt, der gør mig til mig. Stemmen er svag og blikket er dødt. 

Jeg fremviser den bog, jeg har nævnt i nogle opslag, hvor jeg på daværende tidspunkt udelukkende satte krydser i moderat- og svær depression. 
Jeg uddyber og forklarer i så mange detaljer her, da det er vigtigt for mig, at du forstår, at jeg ikke forsøger at udstille mig selv. Det er netop en video som denne, jeg selv ville synes var vanvittig spændende og lærerig at se, for at forstå, hvis jeg var pårørende til en person med bipolar lidelse eller blot var faldet over sygdommen og besluttet at lære mere om denne.

Jeg har ikke lavet en overgang mellem de to videoer, da jeg synes det cinematisk giver et godt indblik i, hvor voldsom bipolar er til tider. 

I det andet klip, vil jeg gerne du bemærker præcis de samme ting. Toneføringen, mimikken og mængden jeg gestikulerer. Stemmen har større styrke, jeg taler hurtigere, er mere lattermild, og jeg springer i det, jeg taler om. Det hele går lidt stærkt. Meningen med videoen var at tale om, at jeg opdagede, at det maniske bankede på.. Mit fokus kører lidt rundt, og netop derfor kom denne video til at vare 24 minutter. 
De submaniske symptomer, jeg udviser er:

- Øget taletrang / talepres 
    Hvilket jeg selv pointerer undervejs i videoen er årsagen til, at den bliver så lang. Alligevel kunne jeg ikke få hold på det, hvilket jeg også selv bemærker. 

- Koncentrationsbesvær / letafledelighed

    Jeg hopper lidt i emnerne, eksempelvis da jeg pludselig får øje på min krølle. I en rigtig / alvorlig mani vil dette fænomen være så markant, at andre folk ikke kan følge med eller forstå, hvad der bliver talt om. 

- Hyperaktivitet / rastløshed 

    Jeg kan ikke sidde stille igennem videoen, og i løbet af aftenen fik jeg lavet en del flere ting, end jeg normalt gør efter kl. 21; ordnet vasketøj, gjort rent, tømt ud i mit tøj. 

- Spontanitet

    Videoen var en helt spontan ide, som opstod midt i danseriet (hvilket i sig selv kan tolkes som et symptom på hypomani), og alt andet jeg lavede den aften, var noget jeg pludseligt gik til og fra.

Havde jeg været på sygehuset, ville personalet unægtelig observere dette og "score" på hvor alvorligt det er ud fra bl.a. stemningsleje, motorisk aktivitet, søvn, irritabilitet, tale (hastighed og mængde), sprog/tankeforstyrrelser, tankeindhold, talepres, koncentrationsbesvær, sygdomsindsigt, rastløshed og meget andet. (Det er disse, jeg lige kan huske på stående fod).

Hvorfor er jeg så ikke bekymret? Jeg har nærmest lavet, min egen "score" på (hypo)manier. Jeg antager det som alvorligt hvis: Jeg sover mindre eller slet ikke, jeg får storhedsvandvid / får psykose, jeg bruger mange penge, eller ingen sygdomsindsigt har. Specielt den sidste er et godt pejlemærke, synes jeg. Især fordi det er let at bedømme. Jeg har tydeligvis en kæmpe sygdomsindsigt, da hele videoen handler om hvilke hypomaniske symptomer, jeg har bemærket over de sidste dage. 
Derfor er jeg ikke bekymret. Jeg tænker på det som, at sådan er livet med bipolar. En gang i mellem vil en mani forsøge at møve sig frem, og nu er jeg heldigvis selv rustet til at lukke og låse døren. 
(Med respekt for at manier godt kan opstå ud af den blå luft uden optakt, men dette er et sjældnere fænomen) 

NU er du nok også godt rustet til at genkende hypomanier. Jeg håber, du måske kan genkende nogle af disse ting i klippet - Jeg håber ikke, det blev for teknisk og kedeligt!

Nogle gange når jeg læser min journal, bliver jeg både chokeret og forundret. Hvor får de alle de ting fra? Der er flere ting, som jeg aldrig har talt med nogen læge om, som de har valgt at skrive ind - hvor har de det fra? Det sidste nye jeg fandt, var at jeg åbenbart lider af pludselig og voldsom vandladningstrang. Det er en af dem, jeg godt kan grine af, for jeg mener bestemt at ville kunne huske, hvis det rent faktisk var sandt. Bare så vi alle er på samme side; jeg har det fint med min vandladning.. Dertil er der flere ting, der gør mig flov eller faktisk er så alvorlige, at jeg ikke vil skrive det her.. Men en video det skulle der naturligvis laves! Jeg tror nemlig, jeg har regnet ud, hvordan disse ting kommer til verden..

Noget jeg talte lidt med min mor om den anden dag. Der er i grunden sket alt for meget siden starten af marts, og det er ikke underligt, at jeg er meget træt disse dage.. Jeg sover mellem 10 og 14 timer de dage, hvor jeg ikke skal noget...

Dette er min ønskede afsked med systemet. Jeg må hellere, for god ordens skyld, understrege igen, at temmelig meget af personalet kan jeg egentlig godt lide. Alt mit brok og skændsel går ikke ud til nogen individer (på nær de læger der ikke kan finde ud af at skrive en journal og griber symptomer og bivirkninger ud fra den blå luft) men går nærmere ud til systemet i helhed. Som godt kunne trænge til en kærlig hånd..

Når  jeg prøver at forstå hvordan systemet fungerer..

Hvordan føles det at være indlagt? Det har jeg efterhånden skrevet en del om.. Videoen her udstråler primært min begejstring for det tekniske i sammensætningen af sange og effekter ha-ha

Lidt mere blandingstilstand...

Systemet.. Jeg bliver nok aldrig træt af at kommentere på det...

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har talt med en læge.. Så er det heldigt, jeg ikke er en patient, der godt kunne bruge en samtale med en læge i ny og næ!

Bare for at konkretisere hvad det blandt andet er, jeg er så træt af med "systemet"...

Forklarer lidt sig selv

Ved ikke hvor meget mening den her video giver for andre end mig.. men jeg synes den er sjov!

Når man finder ud af, man er alene om at varetage sin behandling..

Hver gang jeg har kontakt med folket.. PT prøver jeg at tage mig sammen til at fortælle dem, de skal huske at bestille en blodprøve, fordi de har øget min dosis i Litarex - det skal man gøre en uge efter øgning for at undgå litium forgiftning. 

Denne lyd stammer fra et interview i Sofie Lindes karrieres spæde ungdom, da hun begyndte at lave børne TV. Det er tragikomisk hvor godt det passer på mit situation.. I love it. 

Når man får en ny læge, der ikke sætter sig ind i noget som helst..

For en gangs skyld har jeg lavet en video fra Gødstrups perspektiv. Jeg forestiller mig, det er således de ser mig, da det kan blive ved med at komme bag på dem, at jeg ikke just er begejstret for at tage medicin, og da slet ikke Litarex, sådan som det holder en blaningstilstandsfest i mit blod. 

Det er ofte (nej altid) sådan her det føles, når jeg taler med det gode ambulatorie folk..

Tilbage til et mere personligt perspektiv. Dette er endnu et indblik i hvordan, det føles, når den depressive hjerne tager over.. 

Jeg har naturligvis aldrig svaret således, men det er ofte min tanke, når jeg har kontakt til min kontaktperson..

Dette er blot en lille del af den grund, jeg har, til at jeg ikke ønsker noget særlig yderlig kontakt med min kontaktperson. Først blev jeg ked af det, flov og skammede mig over, at jeg havde ringet så meget, at hun ligefrem tror, at jeg har en diagnose mere. Derefter blev jeg temmelig irritabel, da jeg undersøgte opkaldene og fandt ud af, jeg har ringet fire gange på lidt over halvanden måned - alt sammen med saglig og faglig begrundelse (Altså ting de har glemt; blodprøver, opkald, ECT..)

Dette er min ønskede afsked med ambulatoriet; realitet VS. fantasi. Uanset hvad er jeg opdraget for pænt til at sige tingene så grimt og ligeud.. Så de skal nok få en høflig afsked mens mit indre koger over..

Endnu en gang befinder vi os i min fantasiverden.. Men når min kontaktperson ringer for at høre hvordan jeg har det, og selv taler i en uendelighed, kan jeg godt blive lidt træt. Især fordi alle sætninger er pakket godt og grundigt ind i mit navn.. Bare.. Hvis jeg nu havde glemt, hvad jeg selv hedder..

Jeg er virkelig blevet negativt overasket over hvor anstrengende og hårdt det er at være tilknyttet ambulatoriet. Jeg ønsker, at det snart er slut, så jeg kan få lidt sjælefred.

Jeg er pinefuldt bevidst om, at selvom jeg bliver afsluttet dernede, er der en risiko for, at jeg engang får brug for hjælp i fremtiden. Gud bedre det. Måske kan man ønske at få en anden kontaktperson?

Det ville være noget af en overraskelse, hvis det en dag viste sig, at de havde styr på alt og husket alt og skrevet en journal uden fejl..

Okay den her vide tog virkelig lang tid at lave.. Men det er et sammenkog af cirka hvordan det ser ud fra min ende, når jeg har kontakt med kontaktpersonen/ambulatoriet.. og det slutter på en "whatever" for på et eller andet tidspunkt, bliver man nødt til at give op!

Dette minder mig sådan om de første par gange, jeg loggede på min sundhedsjournal og så de mange fejl, direkte løgne og mangler.. Jeg kan som sagt ikke rigtig hidse mig op over det mere.. Men alligevel nogle gange, når fejlene er så alvorlige..