13. SKAKMAT

 Eller, eller, eller - hvis nogen som helst kan huske det gamle troldmandsspil, hvor man skal føre ham ud til en af kanterne af spillet, mens magneten følger med under pladen - indtil man møder en mur. 
Jeg føler, at uanset hvordan jeg vender og drejer mig, er jeg sat i skakmat. Og jeg er virkelig ved at have været nok på den afdeling her. Misforstå mig ikke. Tænk at et sådan tilbud eksisterer. Tænk at man kan få den hjælp så man, forhåbentligt, aldrig behøver kommer tilbage. 

Men nogle gange stiger det mig lidt til hovedet. 

Jeg styrer ikke selv hvad jeg skal spise eller hvornår. Jeg skal bede om tilladelse til at komme ud, jeg skal vare min tunge, når min tålmodighed slipper op, for hvis jeg Brøser, går det kun ud over mig. 

De vil gerne have mig mere eller mindre konstant medicineret af beroligende (bare rolig jeg står fast endnu), de vil gerne strukturere min dag på en måde, der får mig til at føle, at jeg er 80 år gammel. Når jeg bonger ud på deres mani-tests, tænker jeg, jamen sådan er jeg? Er jeg ikke? 

Mange af dem taler til mig, som om jeg er fatsvag eller et barn, og det er de færreste der har nogen særlig humor. 

De sidste par dage, har jeg været umådeligt træt. Normalt drikker jeg kun en kop kaffe om dagen, body is a temple, plus jeg har som regel ikke behov for mere. Men jeg tror, jeg kunne bruge kaffe IV 24/7 nu. Hvorfor er jeg så træt? Er det fordi jeg keder mig? Er det fordi jeg endelig er på vej ud af en episode? Ingen ved det. Jeg vil enormt gerne sove det meste af tiden, men gør jeg det, så misser jeg nogle gange den smule underholdning/selskab, jeg får i løbet af dagen. Eksempelvis var der en fysioterapeut forbi i går.. Men de vækker selvfølgelig ikke folk, og nu føler jeg, jeg har spildt en halv times selskab på en lur.. 

jeg er for træt til egentlig at give mig til noget som helst. Ergoterapeuten har lavet et skema over fornuftige aktiviteter, og jeg har forsøgt de fleste af dem. Men jeg kan ikke samle mig om noget, fordi jeg er så træt. 

Måske er det medicinen. Den er blevet fordoblet, da det ikke havde rykket sig synderligt, kunne de se, i mit blod. Who knows.. Det er bestemt ikke fordi, jeg ikke sover nok. Jeg tror, jeg faldt i søvn ved 21 tiden i går, og vågende igen cirka halv 7. Det burde være rigelig søvn. 

Det her virker som et lidt ligegyldigt opslag, som ikke har gjort hverken mig eller dig klogere. Status er sådan set bare, at jeg er træt, og jeg glæder mig til at komme hjem.. Men inden det kan ske, skal medicinen stabilisere sig i blodet, så jeg venter og venter og tænker meget på mit blod. Og søvn.