1. BIPOLAR?

De hurtige facts om bipolar affektiv sindslidelse, som dets officielle navn er. Kært barn, ikke sandt? I skrivende stund, er det endnu ikke fastslået hvilken type, jeg mon danser rundt med, og I kan tro, jeg er spændt som en flitsbue... (Update: Det er type 1) Det er en underlig størrelse og har mange variationer, subjektive udtryksformer og grader. Som autisme eksisterer bipolar på et spektrum, hvorfor nogle mennesker med denne lidelse vil være uarbejdsdygtige resten af livet, og andre mennesker vil man ikke kunne mærke det på. Da jeg læste min epikrise fra den første psykiater (suk) jeg snakkede med, var jeg i syv sind. Hvad hulen er bipolar for noget? 

I starten troede jeg ikke på det, men da den tredje psykiater gav sit besyv med og ligeledes erklærede mig godt og grundig bipolar, blev jeg nødt til at ty til det store internet. Hun ved alt! 

Derfor har jeg udplukket de facts, jeg selv synes er mest interessante eller overraskende eller bare nedern. Enjoy.





Ved bipolar lidelse har man maniske og depressive episoder. Førhen kendt som maniodepressiv lidelse.

Typiske symptomer ved mani: 

  • - Opstemthed eller vrede/irritation  

  • - Ukritisk og uansvarlig adfærd 

  • - Svær uro 

  • - Tankeflugt  

  • - Nedsat behov for søvn og øget lyst til sex 

 

  • Typiske symptomer ved depression: 


  • - Forsænket stemningsleje 

  • - Mangel på initiativ og interesse  

  • - Øget behov for søvn 

  • - Nedsat appetit 

  • - Nedsat koncentration og selvtillid  

 

Hyppigheden af svingninger mellem episoder er forskelligt fra person til person.  

En manisk episode kan udløses af ydre stress, mangel på søvn og rusmidler. Ligeledes kan en mani fremprovokeres når depression behandles med SSI præparater (antidepressiv medicin).  

Nogle mennesker har sæsonvariation med nye episoder, der altid kommer på samme tid af året. Eksempelvis ved nogle mennesker med bipolar lidelse, at de har tendens til at få maniske symptomer når foråret spirer frem.  


Prognosen for den enkelte episode er god, især hvis man modtager samtale- og medicinsk behandling. Risikoen for nye episoder er dog, trods behandling, betydelig. Nogle studier viser at op til tre ud af fire patienter med bipolar lidelse, som tager forebyggende medicin, alligevel får tilbagefald inden for fem år.  


Diagnosen er ofte overset. Man estimerer at en procent af befolkningen har bipolar lidelse, hvilket i Danmark, svarer til cirka 60.000 mennesker. Kun 20.000 af disse har fået stillet diagnosen. Mænd og kvinder har samme risiko. Alderen for første episode er typisk mellem 18-29 år.  


Kilde: sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/mani-og-bipolar-lidelse/mani-og-bipolar-lidelse/ 


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

VIDEOER

31. POLAR SHOPPEN

35. TO SCREAM OR NOT TO SCREAM