Indefra

 Så endte det dér alligevel. Skrivende stund er fredag d. 5 og på mandag starter jeg en ny runde ECTx10.  Jeg er så heldig, at min læge tjekker ind hver dag. Jeg tror virkelig, de er bange for, at jeg lige pludselig bliver manisk. Jeg er også placeret strategisk med en stue lige ud til en disk, hvor personalet sidder, når de arbejder på computer.  Jeg har haft et ønske om, at skære min Olanzapin fuldstændig fra det faste medicin og så blot have det som PN. Deri var lægen ikke enig. Han mener, det har en, nødvendig, sederende effekt. Den fungerer som en sovepille for mig, derfor er jeg påpasselig med at skule have den for længe.. Men afslag.. øv.  Jeg bliver skruet op i Meanserin, antidepressiv, men rolig nu... fra 20 til 30 mg.. Forsvindende lille ændring - igen fordi de er SÅ bange for at give mig en mani. Jeg synes jo nok, at det er okay, men samtidig tænker jeg.. slap nu af..  Mit lithium niveau er målt og ligger i vinduet på 0,65. Først ville hr. læge sætte ...

Ja.. STFU det er ikke min skyld.. Det er gået den vej i et stykke tid. Jeg burde have forudset det. Men sådan er der så meget. Klinik er er afsluttet, opgave er afleveret, sommerferie er skudt i gang på stue 9. Jeg er blevet tilknyttet ambulatoriet for bipolar lidelse i Aarhus, og hold da op for en flok eksperter. Det er virkelig rart at tale med nogen, der 100 % forstår, hvad man siger/mener. Jeg har talt med dem x4 (2x tlf konsultation) og hver gang har de tilbudt indlæggelse. Til sidst måtte jeg give efter, da mit netværk var af samme holdning. Tiden er inde til at trække stikket, bukke under og lade sig indlægge. Så hvad sker der lige for det? Omstændigheder og omstændigheder. Fortiden er ikke interessant. Hvad der er interessant, er fremtiden.  Jeg er fortsat i behandling med Litarex, men Quetiapin er seponeret. I stedet har man opstartet min i Abilify og Mianserin. Sidste nævnte er antidepressiv, så jeg er nøje overvåget ift. om jeg mon skulle blive manisk.  Det mærker j...